27. juli 2016

Borobudur - verdens største buddhistiske monument ved solopgang


 Yogyakarta - 13.-17. juli

Verdens største budhistiske monument lligger på Java - ca. 25 km fra Yogyakarta. Det er opbygget som en gigantisk mandela - med mere end 2 milllioner blokke,72 stupaer med
    en Buddha indeni og en 2 mil lang  vandring for at læse billederne som viser Buddhas liv
    og lærdom.

Borobudur blev bygget omkring år 800, men blev først fundet i 1800-tallet. Det har formodenligt været gemt under aske fra den nærliggende vulkan Merapi.

Vi lejede en bil med chauffør en hel dag og startede dagen med solopgang fra Borobudur. Det var så som så med solopgangen - men stemningen og stilheden var skøn. Jeg var imponeret over det smukke syn. Børnene - hmm tjaaa, de var nok knap så betagede som jeg var.
Madpakken var hotellet var en meget stærk chillibolle og en bolle med smørcreme, ost og chokoladekrymmel - det grinede vi meget af den dag.    










26. juli 2016

Fuglemarked i Yogyakarta

Yogakarta 13.-17. juli

På Java afholder man konkurrencer med fugle, hvilket er forklaringen på, hvorfor der rigtig mange steder holdes fugle.Man ser dem både ved hoteller, butikker og ved private hjem.
Der findes 4 forskellige konkurrencer - skønhed, sang, flyvning og hanekamp. Med den viden gav det rigtig god mening at besøge byens fuglemarked - selvom jeg frygtede forfærdelige forhold for dyrene.

Kyllingerne i kassen pilede lystigt rundt imellem hinanden, og vi kunne slet ikke få øjnene væk fra dette besynderlige syn. Selv idag undrer jeg mig stadig over, hvorfor de små kyllinger var blevet malet i forskellige farver.




Ugler og ravne var der ikke så mange af - nok fordi de ikke er fugle der skulle bruges til konkurrencer. Et enkelt sted har jeg læst, at ravnene bliver brugt til sort magi - om det er sandheden - tjaa det ved jeg ikke. Men det virkede ikke som verdens bedste forhold for uglerne her.

Der var også kæledyr som kaniner, marsvin, hunde, katte og lidt krybdyr. Aberne var det mest mærkelige og det var ikke rart at se dem sidde i en lille hønsebur. 
Hunde og katte sad også i bure - men vi så heldigvis, at de blev taget ud, badet og kælet med. 

Fuglemarkedet var en oplevelse - et kig ind i en javanesisk kultur, hvor fuglekonkurrencer spiller en rolle. Dyrevelfærden har set bedre dage, men vi så heldigvis kun dyr med god pels og vågne blikke i øjnene. 

Kejserens vandpalads - wauw en smuk oplevelse

Yogyakarta - 13. - 17. juli

I en labyrint af små gader nær sultanens paladset ligger det historiske vandpalads Taman Sari, som blev bygget i 1758. Det var her sultanens harem i sin tid holdt til. Haven og bygningerne blev beskadiget under et jordskælv i 1867 og har set bedre dage, men det er alligevel spændende at få adgang til denne tidligere så lukkede verden i hjertet af byen.
I sin tid var der vand i området og lige bag ved paladset kunne kejseren v.h.a. af undersøiske tunneler komme til en moske. Tunnelerne under vand i var bygget med det formål at fungere som flugtveje for sultanen.




Den underjordiske moske var super spændende, og vi gik op på den øverste etage, som var det sted,hvor kejseren bad.

Vi fik de lækreste små pandekager med banan... mums
En mand laver de kendte javanesiske wyang-dukker som bruges til skyggespil. De originale fremstilles af kalveskind, som efterfølgende males.Der bruges styrepinde, som bruges til at bevæge dukkernes arme og ben. 
Denne muslimske familie ville gerne fotograferes sammen med os - og det stillede vi selvfølgelig op til endnu engang.




Sultanens Palads - Yogyakarta

Yogyakarta 13.-17. juli

Tidligere var Yogyakarta hovedstad i Det Mataramske Rige, og i dag er byen det eneste overlevende sultanat i Indonesien. Derfor ville vi besøge sultanens palads. hvor dele af paladset er åbent for offentligheden, og vi kunne se de rigt udsmykkede pavilloner og bygninger, der tilbyder et sjældent kig ind i livet som sultan. Et liv den nuværende sultan stadig lever i en del af paladset.

Vi var ikke synderligt imponerede - men vi tog en lynhurtig rundtur.




25. juli 2016

Skønt hotel i Yogakarta



Det er altid spændende at se, om billederne fra internettet stemmer overnes med virkeligheden. Jeg bestiller hoteller fra dag til dag, så vi kan tilpasse turen, så den passer til vores tempo. 
Hotellet i Yogakarta var faktisk ret lækkert og jeg kan især godt lide den autentiske stemning, så man ved, at man er landet på Java.

Der var en have med swimmingpool og masser af fugle i bur. og et morgenmadsområde med fiskebassin. Morgenmaden den første dag var indonesisk buffet - det er virkelig mærkeligt at spise ris og kylling til morgenmad. De øvrige dage kunne vi selv vælge morgenmaden.





Yogyakarta - et første lille kig

Den 13. juli

Vi fløj fra Medan til Yogyakarta og landede på hotellet hen på eftermiddagen. Vi besluttede os for en lille gåtur ind mod centrum for at få en fornemmelse af byen. Første indtryk var voldsom trafik - et stort samsurium af biler, scootere, becak (cykeltaxi), becak med scooter og hestevogne. Det var helt umuligt at gennemskue vejnavne... men vi fandt dog vej ind til den kendte Malborrostreet.


På vejen så vi flere steder boder, hvor de solgte blomster, som var beregnet til de døde.
En dreng åbner sit bur og lader sine to fugle flyve midt på gaden. Vi undrede os, men havde en fornemmelse af, at de sikkert ville vende tilbage. Senere fandt vi ud af, at der er konkurrencer i fugleflyvning på Java.

Udover turistskrammel til ingen penge er Malborrostreet også et stort madmarked...Vi endte med at spise lækre forårsruller hos en af boderne.




24. juli 2016

Lake Toba - en lille tur på gåben


Sumatra den 10. juli

Vi tog på en lille tur rundt på øen på gåben. Her fik vi et lille indblik i hvordan Batakfolket lever på øen.
 Størstedelen af befolkningen er kristne eller katolikker.



 Det kan godt være at mange af husene på øen ikke er af særlig høj standard, men der er altid pyntet med blomster i potter. Her vandes blomsterne ligefrem               
 Den store plade skal bruges til fejring af folk der er succesfulde.
Vi mødte den hyggeligst træskærer, som viste Noah lidt. 
 Vi besøgte de kendte stenstole fra fordumstider.



20. juli 2016

Afslapning ved Lake Toba - en oase på Sumatra 9.-13. juli



Dejlig med afslapning - og ingen ord ud over skønt....






På vej til Lake Toba - 9. juli - hjemmebesøg hos Batakfolket, vandfald og gammel kongehus...

Vi trængte i den grad til afslapning og ro til at fordøje de seneste dages mange oplevelser. 

Så jeg fandt det bedste hotel på Samosir Island, som ligger i verdens største vulkankratersøer, forårsaget af et Tobas udbud  for 70.000 år siden, og har et areal på 1130 kvadratkilomete

Vi kørte de 5 timer i egen bil med chauffør og aftale 3 stop på vejen.

Vi besøgte en lille landsby - Doka- som er kendt for sine traditionelle huse og beboet af folk fra stammen Karo Batak. Vi fik lov at besøge det største af husene, som var beboet af ikke mindre end 8 familier. Huset står på pæle og rummer 4 bålpladser. Jeg gætter på, at huset var på max. 80 kvadratmeter. 

En flok med kvinder og børn har samlet sig til hyggesnak i det ene hjørne. Den ene tygger .... og hun er derfor rød i munden.
Et par piger har et skælmsk blik i øjnene og smil på læberne.
En dreng hyggede sig i en tavs leg i det mørke hus...
Familien sover i det avisbeklædte område.





Herefter gik turen til en et Langhus fra Batak Simalungungkongen.





Udsigten til Lake Toba var flot på trods af, at det var lidt diset. Sipisovandfaldet fik vi også set på vejen

Vel ankommet til Lake Toba efter en fin tur med færgen, som sejlede os lige til døren - så skal der gynges og slappes af....