19. september 2012

Brombærhøst....

 

I lørdags tog alle 4 unger og jeg i skoven for at plukke brombær, det lykkedes os at få 3 kg med hjem.
De første glas marmelade er allerede lavet og alle nød smagen af den hjemmelavede marmelade på de friskbagte boller til morgenmaden om søndagen.

16. september 2012

Den første fotoudfordring... ÆbLeTs DAg



At se verden gennem kameraets linse åbner på mærkværdigvis op for flere verdener. Det øjene normalt hurtigt glider uinteresseret forbi, bliver nu pludseligt opfanget i et øjeblik.
Små detaljer, skæve vinkler, ting i nye perspektiver, lys i mørket, udsnit af virkeligheden, stilhed og storm bliver foreviget med et enkelt tryk på knappen.
Jeg savner af og til tid til fordybelse - tid og fokus til at lære mit kamera bedre at kende.

Nu har jeg officielt besluttet, at der skal øves. Jeg har fundet en skøn Quinde med samme interesse, som jeg præsenterer en anden dag.
I torsdags mødtes vi i SFO´en og lavede en hurtig aftale... første opgave var at fotografere under temaet æbler.... billede(r) skulle på bloggen i dag - for det er jo æblets dag.

 

Alle æbler er ikke lige smukke udenpå - men glem aldrig, at der ofte gemmer sig en indre skønhed bag en skæmmet skræl.... 
De her æbler giver de skønneste æblekager og æbleflæsk...
Posted by Picasa

8. september 2012

Kreadage part 1 - du kan stadig nå at komme i dag....

 Helle, Tina, Christina, Merete, Trine, Mette og jeg havde en hyggelig og produktiv kreadag på Skansevejens Skole i Fredericia i går. Vi sluttede af til midnat, nogle gik lidt tidligere. Jeg havde glemt den vigtigste kurv, den med alle de småting jeg skulle bruge. Jeg fik dog klippet og syet lidt alligevel.

Om lidt snupper jeg et opfriskende bad, afleverer yngstebarnet hos mormor og morfar, og drøner ud på skolen igen med den vigtige kurv under armen, klar til endnu en kreadag.

Du er meget velkommen til at komme, send gerne en sms, så jeg lige kan lukke dig ind.

I dag kommer Mette, Merete, Trine, Rikke og jeg med sikkerhed og så håber vi, at Helle dukker op med sin veninde. Helle har lavet de skønneste dukker, som jeg desværre glemte at fotografere.
Bliver til roterende risposer...mangler blot lidt ris.

 Trines skønne tæppe til dukkevognen og et cool mappeomslag...
 Jeg fik klippet til endnu en omgang ipadtasker.
 De skønne kaktusser har Merete kreeret efter en opskrift ude i vores skønne blogland - har glemt hvad den hed :0)

Håber, at se flere af jer kreative mennesker derude......

3. september 2012

The lovely sixtees.... flot udstilling

Den skole jeg arbejder på har i den seneste uge arbejdet med 60értema, fordi skolen havde 50 års jubilæum. Vi har læst litteratur fra 60érne, set filmen Zappa, som foregår i starten af 60érne, nogle lærere har været i nye eller måske nærmere gamle klæder, jeg er blevet tiltalt fru Bendixen, og alle mine elever har stået pænt bag stolene indtil de blev bedt om at sætte sig.
 
Jeg fik en lidt vild idé om at skabe en udstilling af et hjem fra 60érne. Skolen havde lidt møblement, og mine elever slæbte effekter med hjemme fra deres familier.
 
Sune der har det skønneste sted i hele verden, en garage fyldt med vidunderlige ting, fra vores fortid og i særdeleshed fra bl.a. tresserne.
 
Og tænk jer bare - Sune lod mig komme og låne en lang række ting til vores udstilling. Der var lamper, malerier, askebægre, pude, ryatæpper, en sputnikhylde, gulvvase, køkkenting og en hel masse mere som var med til at lave ritig fin udstilling.
 
Så Sune - 10000000 tak
 
Til alle jer derude, skynd jer en tur til
 
RETROGARAGEN
Søgade 22, Brædstrup
 
Åbent lørdag og søndag kl. 11-15