4. august 2015

Kunst og Kolding - med Noah på tur - dag 1


Når regnen bare siler ned en hel dag, ja så må man nøjes med en tur til Kolding storcenter, for på tur det skulle vi. Heldigvis var der en lille kunstudstilling og et springvand på torvet, så vi fik da lidt mere end vi regnede med. I boghandleren blev jeg naturligvis tiltrukket af bagebøger og hylderne med de kreative bøger, så jeg måtte slæbe en tung pose med rundt i centeret.


Jeg kunne ret godt lide disse billeder. De var både anderledes og finurlige efterbehandlede fotografier.












Så var der en lidt mere provokerende stil...







Det søde liv - med Noah i køkkenet (dag 2)

Duften af citron, vanilje, lavendel og roser bredte sig i køkkenet. Noah sad ved siden af på køkkenbordet og fulgte nysgerrig med. Ind imellem kunne han røre lidt i en skål, men det bedste var vist smagsprøverne....

Hjemmelavet vanillesukker,  lavendelsukker,  citronsukker og kandiserede roser. Det blev en stor succes,  bortset fra de kandiserede roser, som smagte bittert.


 Inden Noah stod op fik jeg lavet en skøn portion mysli af sukker, havregryn, hørfrø,  solsikkekerner og tranebær.


Doodles - dag 1 og 2

Den kreative del af udfordringen, vi nok den del, som jeg glædede mig mest til i denne uge.
Men det er ikke det helt store, jeg har fået lavet, i virkeligheden næsten intet.

At være kreativ er for mig en fordybelsesproces, hvor jeg får idéer, bruger mine sanser, nyder processen og hvor jeg til sidst ofte står med et færdigt produkt. At få idéer til noget mad jeg ellers ikke har prøvet før og at lave opstillinger, som jeg kunne fotografere har faktisk udfyldt mit behov for kreativitet. Her har muligheden for at Noah kunne deltage også været rigtig god, hvilket er vigtigt for mig i en ferie.

Jeg har afprøvet noget papir fra tigeren i forhold til at bruge det til doodles. Tegningen er endnu ikke helt færdig, og det bliver den måske heller ikke. Papiret suger meget farve, og jeg har siddet i dunkel belysning, så det er ærlig talt ikke særlig kønt.

Jeg har slappet af i processen og nydt at kigge på de nye bøger, som jeg købte i Kolding Storcenter. Bøgerne skal bruges til inspiration i en doodle-workshop for børn i næste uge.