14. juni 2011

Hvorfor...?

De seneste uger har været en rutsjebanetur - en tur som har været fyldt med angst, små håbefulde øjeblikke, nedture og opture, en tur som endte brat med en en ulykkelig afslutning.

Et stort rungende hvorfor står tilbage. Et spørgsmål som ingen kender svaret på, men som alligevel konstant kører i min bevidsthed og hele tiden ligger på mine læber.

Hvordan kan livet på en og samme tid være så meningsfyldt og alligevel meningsløst?
Hvorfor skulle et ungt dejligt menneske på 31 dø og efterlade sig et stort tomrum hos alle os efterladte?
Hvorfor, hvorfor, hvorfor......?

Kapellet var fyldt i fredags, da vi tog afsked med min svoger, min lillesøsters kæreste, min kærestes lillebror, mine børns onkel, mine svigerforældres søn, et familiemedlem, en ven, en kollega...
Det var på mange måder en smuk afsked - ordene i kapellet som beskrev et ungt menneske, som har levet livet i den tid han fik her hos os alle, et mennesket som var elsket og vellidt, blomsterne omkring ham, solen der skinnede på kisten i de sidste minutter. På samme tid var det en helt igennem forfærdelig dag....

Selvom vi har sagt farvel, sidder vi alle tilbage og forstår ikke helt, at han er væk for altid....  Når det gør for ondt, bevæger vi os ind i en virkelighedsflugt, tænker, at det hele blot er en ond drøm, at det slet ikke er sket, for blot at konstatere, at virkeligheden er, at vi fremover kun kan mindes ham.

Overrabineren sagde; "vi sidder alle med et hvorfor, som aldrig kan besvares, derfor må vi alle på et tidspunkt - når der har været tid til sorgen, stille os selv spørgsmålet "hvad gør jeg nu". Sidenhen kommer tiden, hvor vi kan mindes alle de gode oplevelser, vi hver især har haft med Kim og være taknemmelige for det han har været for os, og det vi har været for ham.

Lillepigen på 4 år siger;  "vi var ikke klar til at Kim blev død, derfor må vi gerne græde" - og hun har ret.

Vi græder derfor alle i hjertet....

5 kommentarer:

  1. Kære Gitte
    Jeg græder med jer!!
    Jeg ved om nogen hvordan du har det - døden er dum, meningsløs og uretfærdig!!
    Denne tragedie rammer både din og Dans familie - brug hinanden! Tal sammen, græd sammen, grin sammen og mind jer selv om alle de gode oplevelser I har haft ...
    Der vil være lys på den anden side - der er bare et stykke vej derhen.
    Jeg er her, hvis du får brug for mig!
    Knus og tanker fra Rikke

    SvarSlet
  2. Kære Gitte

    Det gør mig umådeligt ondt! Jeg har ikke ord - vil dog gerne sikre dig, at du og din familie er i vores tanker - vi føler med jer!!

    Ring/skriv hvis du får behov for en snak, du ved hvor jeg er!

    Kærlige tanker og kram fra Mia

    SvarSlet
  3. Kære Gitte.
    Ja det er underligt med livet, at det også inderholder meningsløsheden. Jeg forstår det ikke, det får mig til at føle mig magtesløs. Jeg føler med dig.
    Knus Christina

    SvarSlet
  4. Kære Gitte

    Jeg tænker på dig og på jer - jeg er her, hvis du har brug for mig.

    kærligst
    Marianne

    SvarSlet
  5. Very cute.:0
    My children/girls.:0
    http://ivana-minja.blogspot.com/
    Greetings
    Bernadett

    SvarSlet