23. april 2012

Så skete det...

....jeg kan næsten ikke selv tro det. Jeg er kommet et trin længere op i rækken. 40 år, jeg har smagt lidt på tallet, tænkt en masse tanker, studeret min egen adfærd og kroppens forfald. Men jeg synes ikke rigtigt, at jeg kan mærke nogen forskel.
Faktisk har jeg haft en fantastisk fødselsdag - fordelt over flere dage... Så glæd jer - det er skønt at blive 40 år.
Og ja, kan du ikke glæde dig over de 40 - ja, så glæd dig over at foråret er godt i gang og sommeren er lige om hjørnet.


Skøn forårsbuket....

Der blev bagt kager til den lyse morgen, knap 100 muffins, 8 store lagkager, 100 cookies og et hav af fødselsdagsboller blev det til i denne omgang.

Lørdagen før havde jeg en flok skønne veninder på besøg og på selveste den 18 april kom familien og flere venner. Jeg var også et smut forbi jobbet om formiddagen med lagkage, boller og muffins.
Jeg ville have taget billeder af alle de skønne gaver... men ja, det får jeg alt¨så ikke gjort.

Kæresten har givet mig en flybillet og sightseeing til island - jeg glæder mig allerede vildt meget. Børnene gav mig en længeønsket gave - et USB- stik fra Kæhler gemt i skøn keramik, samt et par supercool træningssko.
Herudover fik jeg en bog med chokolade og en køkkenmaskine - ihh nu skal jeg bage endnu mere ...wiii, eltandbørste, en smuk designet kjole lavet af min veninde Marianne, en smykkebog, fine øreringe fra Israel, små minimuffinforme fra Peru, bogen magiske måneder, smykkebog, en fin skål, lækker creme, gavekort til matas, bogen stjerneskud og spillopper, Meyers kagebog, 7 smukke vaser fra Kæhler, 1 fin kande fra Kæhler, hyggestrømper, en taknemmelighedssten, 4 smukke perler til mit troldearmbånd, vin, chokolade, blomster ... og ikke mindst mange mange lykønskninger.

Tak til jer alle....

17. april 2012

Blog på programmet i 6. klasse valghold

Jeg er i dette øjeblik sammen med en flok 6. klasses elever på et valghold. De sidder lige nu og kigger med på en stor skærm, mens jeg skriver indlægget.
DE skal snart igang med at lave deres egne blogs ... som jeg selvfølgelig nok skal lave lidt reklame for her på bloggen.

15. april 2012

Søde veninder og søde sager....

Mit hjem var i går fyldt med snak, latter, gaver givet med hjertet og de skønneste Quinder. Jeg er den grad taknemmelig for at have så mange skønne mennesker i mit liv, der har lyst til at glæde mig og være der for mig. Anledningen var min snart forestående fødselsdag. Min fødselsattest siger 18.04.72 - hvilket betyder, at endnu et rundt hjørne rundes på onsdag. Mit største dilemma var, at jeg havde lyst til at se rigtig mange, men da pladsen er yderst trang på matriklen, ja så måtte jeg vælge nogle få. Mega svært for der var rigtig mange andre i mit hjerte, jeg gerne ville se.  Jeg håber dog, at mange får lyst og tid til at stikke næsen forbi til kagebord med tilhørende mokka eller te på selveste dagen.

I dag er jeg mæt og træt efter den skønneste aften... og nat.
Menuen bestod af tapas med hjemmesaltede mandler, pesto, langtidshævet brød, grønt, forskellige pølser og skinke. Til hovedret var der bagte kartofler med kryddersmør, forskelligt grønt og 2 slags kylling på spyd.
Desserten var sød - fyldt med smør, sukker og ikke mindst chokolade.... Veninderne jublede over de små stykker chokoladekonfekt, den hjemmelavede jordbærsorbet med et af drys hvid chokolade, den hjemmelavede daimflødeis på mandelbund og det sunde supplement jordbær, melon og frisk ananas.
Vi sluttede selvfølgelig af med kaffe og cupcakes med aftereighttopping....

9. april 2012

Et lille pip inden påsken er slut.....


Vi havde en fantastisk påskeworkshop i Fredericia lørdag før påske. Både børn og voksne var meget kreative Jeg havde medbragt masser af materialer, og mine egne designs som idégrundlag. Det gik som jeg håbede, nemlig at der ved hjælp af skabeloner og inspiration blev produceret det fineste påskepynt. Jeg beklager,at jeg ikke fik fotograferet kagerne - men der var selvfølgelig kaffe/the/saft med tilhørende chokolademuffins med glasur i påskefarver.
Alle gik derfra med smil på læberne og alle ville gerne vide, hvornår jeg igen laver workshop. Så nu er mit lille firma Crea&Co i gang... Hvis du vil have mail, når der er nye workshops eller kreative dage - så læg endelig en kommentar med dit navn og mailadresse.