31. januar 2012

Skynd dig at melde dig til kreadag med både børnefri kreazone og kreazone for børn (m. voksne) d. 18. feb.

Håber, at mange vil være med til en super hyggedag....
Lørdag den 18. feb. laver jeg en kreadag - her vil være mulighed for at sy, strikke, filte, hækle , male eller hvad du ellers lyster. Du medbringer selv materialer, udstyr samt en god portion kreativitet, dog medbringer jeg materialer til workshoppen.

Jeg ved det er i sidste øjeblik, jeg har fået denne idé - men efter sidste weekend er jeg bare tændt på endnu en kreadag. Håber, at mange har lyst til at være med :0) Ps. Du behøver ikke at være blogger.






  • Kreativ zone forbudt for børn :0) 
  • Kreativ zone for børn og deres forældre/bedsteforældre
  • Kl. 11.00-13.00:  Fastelavnsworkshop for børn og barnlige sjæle, hvor vi går hen i et nyt lokale.
Børn under 5-6 år medbringer en voksen til workshoppen - resten kan jeg underholde, mens de voksne får alenetid.
Der vil desuden blive vist en børnefilm, og der stilles en bogkasse frem morgen og eftermiddag

Hvad      : Kreativ dag
Hvornår : Lørdag den 18. feb. i tidsrummet 9.30 til 16.00 - man kan komme og gå som det nu passer.
Hvor      : Skansevejens Skole, Indre Ringvej 171, 7000 Fredericia
Hvem    : Alle der har lyst til en hyggelig dag med mulighed for at være kreativ.

Prisen er 50 kr for voksne og 30 kr for børn - betales på dagen
Inkluderer materialer til fastelavnsworkshop for børn og barnlige sjæle, en let frokost, kage samt kaffe/the/saft.

Tilmelding her på bloggen - husk at skrive din e-mail og antal børn og voksne eller
tilmelding på mail til gittebendixen@me.com
Ha´ en fantastisk dag

30. januar 2012

Mon der er stemning for en kreadag med indlagt workshop for børn?

Mon nogle kunne få lyst til at deltage i et sådan arrangement? Og hvornår mon det skal være?


Tanken er, at børn og voksne kan komme og være kreative en hel dag. Man kan komme med eller uden børn, være eller ikke være blogger, komme få eller mange timer  - det eneste som kræves er lyst til en kreativ dag.  Man skal selv medbringe materialer til at sy, filte, strikke, tegne, male, brodere eller hvad man har lyst til.
Undervejs vil jeg tage børnene med til en workshop med temaet fastelavn i et par timer. Jeg vil sørge for materialer, men man må også gerne medbringe sine egne. De yngste børn tager deres mor/far i hånden, mens jeg tager mig kærligt af resten.

Jeg laver en børnefri zone til de som foretrækker kreativitet i fred og ro - selvom jeg er sikker på, at kun søde børn dukker op.
Pris inkl. let frokost, kage samt kaffe/the/saftevand samt materialer til børneworkshoppen:
50 kr for voksne, 30 kr for børn

Fastelavn er lige om hjørne
Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
boller i min mave,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

29. januar 2012

Kreaweekend....

 Lørdag morgen kl. 9 slog vi atter dørene op til endnu mere krea og både nye samt kendte ansigter dukkede op i en lind strøm. Der blev malet, klippet, lavet smykker, syet, strikket, tegnet, filtet, foldet og hæklet i lange baner. Der var begejstring, koncentration, frustation, noget der blev færdigt, noget der drillede, nogle der lærte nyt, andre der lærte fra sig samt masser af inspiration.
Dagen bød på 18 kreative kvinder samlet i en skøn summen af kreativitet, vidensdeling og ikke mindst hyggesnak, kaffe og kage.

Måske har nogle fået lyst til at deltage næste gang jeg/vi afholder kreaweekend???

Tak kære skønne kreative mennesker for en dejlig weekend

Ps. Havde planlagt at I skulle se billederne i går aftes, men men jeg røg til drømmeland på sofaen :0)


 

Fantastisk kreaweekend - fredag

Fredag var den første af 2 skønne kreadage.
Helle Malene, Kristine, Dorthe, Trine, Sus, Merete, Trine, Doris (min mor), jeg selv og de kreative børn/unge Camilla (min datter), Luna (Dorthes datter), Mille, Anna og Idag (Kristines børn) kreerede på livet løs. Nogle fik set lidt håndbold, mens andre stadig sad fordybet i deres kreaverden.
Jeg nød dagen i fulde drag, og jeg er helt sikker på, at de gjorde de øvrige deltagere også :0)
Min mor var med for at hjælpe Camilla et par timer - hun fik lavet en del på en taske til hendes PC.
Jeg kørte hjem godt og vel midnat og havde Sus med ved min side. Vi spiste lige lidt restemad og strøg til køjs mætte af inspiration og pizza.

26. januar 2012

Uhh - så er det imorgen det går løs ...Kreakvinder jeg glæder mig til at se jer

Kreaweekend arrangeret af Trine og jeg løber af stablen imorgen og lørdag - der er altid plads til en mere, så græd ikke, hvis du ikke har fået dig meldt til - for du kan nemlig stadig nå det. Billederne er fra sidste gang jeg holdt kreaweekend - i samarbejde med Berit.

25. januar 2012

"Så åben dog munden", sagde damen og tog derefter alle mine penge....

Hun pinte mig i 2 timer, lod mig ligge indeklemt mellem torturudstyr og sigtede på mit ansigt med en skarpladt lampe. Hun stak mig adskillige gange og efterlod mig følelsesløs i hele ansigtet. Blodet strømmede fra min mund, da jeg hastigt forlod en ækel torturbiks i det indre Fredericia. Ikke nok med det lænsede hun også min pung for hver en krone. Nu sidder jeg stille i sofaen, mens smerterne banker på. Jeg har gnasket et par kiks i bedste kaninstil - med fortænderne og forsigtigt suget et par portioner risengrød med kanelsukker i mig. Jeg har indhyllet mig i et tæppe og en selvmedlidenhed der slår selv en mand med influenza.
Og ikke nok med det, ja så er kæresten min på hotel og restaurant, hvilket betyder, at jeg skal sove alene i nat.

Øv hader tandlægebesøg.... Hun fixede først 3 tænder, rensede hver og en, og hev så en knækket tand og en visdomstand ud....

Dagens positive - hun sagde jeg ikke måtte støvsuge eller lave andet fysisk arbejde - I like a lot :0)

24. januar 2012

Kreadille i blogland. Indimellem breder en god idé sig i blogland. Jeg har ihvertilfælde set disse skønne krukker fra Søstrene Grenes blive pyntet med papir m.v. Jeg ved ikke hvor trenden helt præcist er startet, men jeg er sikker på, at der er beklædt låg i årtier. Jeg har set en fin DIY på et tidspunkt, men har glemt, hvor det er....
Men her til formiddag skal jeg have pyntet dem på min måde....

Há en fantastisk dag....


Posted by Picasa

20. januar 2012

Tiden nærmer sig en en skøn kreaweekend - vil du med??

Jeg glæder mig som et lille barn til næste weekend 27.-28. januar i Fredericia. Den står nemlig i kreativitetens navn. Mange har allerede meldt sig til, og jeg er sikker på at lokalerne kommer til at summe af inspiration, forskellige sysler og ikke mindst hyggesnak i godt selskab. Trine og jeg glæder os til at se såvel nye som velkendte ansigter.Her er stadig plads, så vil du med så smid lige en kommentar og en kontaktmulighed blog/mail/mobil. Kan du ikke komme ind og kommentere grundet problemer med blogger pt. - så skriv gerne på gittebendixen@me.com.
Husk arrangementer er ikke kun for bloggere - men også en mulighed for at komme blot fordi man elsker det kreative.

Klik ind her for at læse mere....
Indtil videre er følgende meldt til

Bloggere:
Gitte fra Mamma-krea.blogspot.com (fredag og lørdag) - jeps det er mig :0)
Trine fra handmadebylevinsen.blogspot.com (fredag og lørdag)
Tina fra Fantastisksommerfugl.blogspot.com (lørdag)
Christina fra Frkregnbue.blogspot.com (lørdag)
Helle Malene fra gladetanker.blogspot.com (fredag og lørdag)
Pia fra plkolding.blogspot.com (fredag eller lørdag)
Mia fra MammaMiasverden.blogspot.com (kommer forbi i løbet af weekenden)
Berit fra pilsverden.blogspot.com (lørdag)
Sus Kahl fra suskahl.blogspot.com (fredag og lørdag - sover hos Gitte)
Ivalu fra sukkerknalden.blogspot.com (lørdag)
Christina fra cskreativ.blogspot.com (lørdag)
Lotte fra lotteriets-tanker.blogspot (lørdag)
Dianna fra disign-keramik.blogspot.com (lørdag)
Charlotte fra minegemmer.blogspot.com (lørdag)
Helle fra hellesrodekasse.blogspot.com (lørdag)

Andre Kreaglade:
Merete - bloglæser og veninde til Trine Levinsen - (fredag og lørdag)
Mette Kjær - ivrig bloglæser - (lørdag)
Strikkeglad mor og 1 eller 2 voksne kreaglade døtre til Lotte (lotteriet) - (lørdag)
Kristine - kreatosset kollega til Gitte (mamma-krea) og hendes datter på 12 - (fredag og lørdag)
Annie - kreatosset kollega til Gitte (mamma-krea) - (fredag og lørdag)
Ung tysk pige på 13 - kommer med Christina (Cskreativ) - (lørdag)
Lene - veninde til Helle (Hellesrodekasse) - (lørdag)
Trine F - gammel kollega til Trine Levinsen - (lørdag)

Muligvis kommer
Dorthe og Lotte (kolleger til Gitte - mamma-krea)

17. januar 2012

Papir i farver

 Crepepapir, silkepapir, gavepapir ...... I just love it
Det er snart fastelavn, så mon ikke børnene og jeg kan lave nogle skønne fastalavnsris.
Og gavepapir i rå mængder - nej det får man ikke for meget af.


 

16. januar 2012

Mit kamera og jeg....


En hyggelig eftermiddag med travebingo i det smukke vintervejr - jeg havde selvfølgelig kameraet med på min vej. Lad os få nogle flere af disse skønne vinterdage med frostklart vejr og masser af sol.
Dagen var for vores frivillige instruktører og deres familier i gymnastikforeningen 94
 
 

13. januar 2012

Give Away med ekstra bonusgave

Give Away.....

Reglerne er som følger:
Gave 1
Kommentar her på siden: 1 lod
Kommentar og fast læser (ny som gammel): 3 lodder
Reklame for min give away og/eller min kreaweekend på din blog: 4 lodder
Du kan altså få op imod 7 lodder.
Jeg trækker gaven ved 100 faste læsere


Bonusgave
For de der gør reklame for min giveaway og/eller min kreaweekend vil der være en ekstra mulighed for at vinde en gave. Jeg trækker bonusgaven ved 100 faste læsere.

Ha´en fantastisk weekend og pas godt på hinanden.

Give Away på vej....

Hold godt med bloggen min,
for i dag bli´r en gave fin,
sat på højkant i en give away

God weekend til alle.......

11. januar 2012

Kreaweekend vil du med??

En fredag/lørdag i januar i kreativitetens tegn - har du mon lyst til at være med?
Nu er det blevet tid til et par hyggelige kreadage.....

Man kan deltage begge dage, 1 dag, en halv dag eller blot kigge forbi nogle timer. Har du en god kreativ veninde eller et familiemedlem, der ikke blogger, så tag dem gerne med alligevel.
Der er et håndarbejdslokale (et par lånesymaskiner) og et billedkunstlokale til rådighed, du har derfor mulighed for at sy, strikke, filte, tegne, male, klippe/klistre - ja alt hvad du lyster.
Her er ingen undervisere, men helt sikkert en masse hjælpsomme hænder og inspiration.
Måske er der nogen der har lyst til at lave små workshops - så meld gerne tilbage :0)
Jeg vil måske lave et lille minifiltekursus, hvis der er nogen der har lyst. Materialeudgift ca. 30-50 kr må påregnes.
  • Fredag den 27. januar fra 15.00 til vi ikke gider mere....
  • Lørdag den 28. januar fra 9.00 til 17.00
  • Sted: Skansevejens skole, Indre Ringvej 171, 7000 Fredericia
  • Pris: 30 kr pr dag - så sørger vi for kaffe og the.
  • Tilmelding: læg en kommentar her på siden og/eller send en e-mail med navn, mobilnummer, evt. blog samt hvilke dag/dage du vil være med til gittebendixen@me.com
Kunsten er ikke at få en idé.
Enhver kan med lethed få to !!
Kunsten er den mellem to eller fler'
Ganske almind'lige hverdagsidéer
At se hvilken en der er go'.
Masser af kreative hilsner fra Gitte og Trine
P.s. Kommer du langvejs fra, kan vi hjælpe med overnatning - privat eller på skolen.

10. januar 2012

Skal ... skal ikke...???

Kender du det, at tankerne kredser om en idé, lysten er helt i top og alligvel bliver du i tvivl, om du har tiden og de evner der skal til....?
Her står jeg lige nu.... skal, skal ikke. Sagen er den, at jeg har fået flere opfordringer til at skrive en bog - en bog med rejsebeskrivelser og smukke billeder fra vores familietur til Nepal. Men jeg er jo hverken forfatter eller fotograf ... så kan jeg mon overhovedet lave en bog.
Jeg er gået i tænkeboks .... Men måske skal jeg blot lade være med at tænke så meget, og blot hoppe ud i det eller blankt afvise idéen med det samme. Bogen kan jo bare være til vores børn... 1 enkelt eksemplar - hmm mon tiden til et sådan projekt overhovedet findes.
Så hvis du derude kender en ulønnet kok som elsker at gøre rent, og som kan tage sig af børn og kæreste imens jeg skriver løs - ja, så send gerne en kortfattet ansøgning ASAP :0)                                                                                   

Skønneste gave....

Jeg fik den skønne gave af min dejlige kreative veninde Marianne lige før jul. Glæder mig til at komme igang med at eksperimentere med det fine maskingtape. Har I nogle gode idéer derude i blogland, så smid mig lige nogle links :0)

9. januar 2012

Sunes Retrogarage .... og en masse øv.

Stor var forventningen til søndagsudflugten til Sunes Retrogarage....Kæreste og alle 4 børn var pakket i bilen, og vi landede sikkert i Sunes gade i Brædstrup. Vi havde snakket med ungerne om, at Sune havde ting fra vores barndomshjem i sin garage.... ihh min forventning var stor. Havde for længe siden aftalt besøget med kæresten min og endelig var vi her.
Vi nærmede os skiltet - Sunes Retrogarage og stoppede så brat op. Gned øjnene ... nej, nej det kan ikke passe tænkte jeg - med sirlig håndskrift stod der skrevet: lukket indtil marts.... argrrr øv, øv, øv, øv, øv

Men kære kreaklubtøser jeg snupsede lige hans tlf. nummer, så måske kan vi alligevel besøge ham om en måneds tid??

8. januar 2012

18 års fødselsdag og 10 månedersdag

Weekenden bød på en hyggelig 18 års fødselsdagsfest for søde Nadia. Jeg har kendt hende siden hun var 5-6 år og både hende og hendes storesøster har en stor plads i mit hjerte. Hun spurgte, om jeg ville tage billeder, og det ville jeg selvfølgelig rigtig gerne. Da hun bl.a. ønskede sig tilskud til et digitalt spejlrefleks, ja, så måtte jeg jo lave et lille kreakamera, hvori der kunne ligge et beskedent tilskud og en fotodag i mit selskab. Håber, at hun vælger at bruge sine fødselsdagspenge (ikke kun fra mig og min familie:) på et kamera fremfor en seng, for jeg elsker jo selv at indfange øjeblikke, der på sigt kan vække minder.
Min lille babydreng blev 10 måneder - ja, han er stadig min lille baby :0) Han var udstyret med en fin lille hjemmelavet butterfly hæklet ved morgenbordet i to blå farver - Kauni uldgarn fra Tante Grøn. Måske vælger jeg at valke den - men det kunne jeg ikke lige nå inden Nadias fødselsdagsfest, som startede kl. 12.00
Noah er begyndt at kysse sin mor.... ihhh og nærmest kun mig. Jeg får hele turen med savl og tungeslik - jeps, jeg elsker det, som kun en moder kan. Ja, jeg elsker sgi den lille gut helt ind i sjælen. Men pyhh han har alt for travlt med at blive stor.
Den smukke 18 årige fødselar....
 Hele min skønne familie var naturligvis også med til fest....

4. januar 2012

21. november - fødselsdag og hjemrejse

Hip hip hurraaaa.... I dag er det Camillas fødselsdag, hurra, hurra, hurraaa. Pyhh min lille pige er nu allerede 12 år. Hun blev fejret med morgenssang, gaver på sengen og en lækker morgenmad på en nærliggende restaurant. Rygsækkene blev båret ned til vores minibus. Lige inden vi gik ned, gav jeg Clara lov til at hoppe i sengene med sko på - hendes øjne lyste og hun tabte helt mælet - og så hoppede hun løs. Smiler, indimellem skal de sgi bare prøve det man ellers aldrig må, som jo er skidesjovt. Dan og jeg drønede det sidste kvarter inden afrejse rundt i gaderne for at bruge de sidste kontanter. Hver en rupee blev brugt... nice! Vi havde en bestilling på t-shirts, der skulle afhentes klokken 9.30, men først klokken 10.05 havde jeg dem i hånden og især Magnus var lettet. Jeg sprang ind i vores bus, der skulle fragte os til lufthavnen. Vi vinkede farvel til Kathmandu, tog de allersidste indtryk med i rygsækken og begav os de mange mange timer hjemad........
 
 
 
 

Nepal 20. november fortsat

Tænk at være så lille og allerede så berejst. Yngstemanden har nydt hvert et øjeblik med sin familie og han har suget indtryk til sig, selvom han sikkert aldrig kan fremkalde sig minderne. Rejsen er ved at nå sin afslutning, og en klump af vemod sniger sig ind i mit hjerte. Jeg har på ingen måde lyst til at slippe taget i Nepal. Men vi har oplevet så utroligt meget, at jeg er fyldt op med så mange oplevelser, som jeg endnu ikke har nået at fordøje.
Min søde kæreste skrev det så fint:
"Vores eventyrlige rejse er ved at nå sin ende og jeg sidder her efter vi har været oppe kl. 4 om natten (lokal tid), og har set den smukkeste solopgang over Himalaya ( i Nagarkot), og kan nu gøre en foreløbig status over vores oplevelser.
Sikke en rejse det har været! Vi har duftet til gadesælgerens smukke karry-blanding,bøjet vores hoveder for den levende gudinde, zigzagget os vej gennem tiggere,... cykel-rickshaws og dyttende taxi´er og en vrimmel af mennesker i Kathmandu, set smukke templer og imponerende stupa´er. Hørt munkene messe det mantra du hører overalt: Om Mani Padme Hum.Set hvordan to religioner der fylder meget i hverdagen kan leve side om side om fredelig sameksistens.Oplevet den hede jungle og badet med elefanter i Chitwan. Boet højt oppe i bjergene i de primitive The-houses, trekket 70 km i bjergene og set solen stå op over Annapurna, og meget meget mere.
Vores sanser har været udsat for et massivt bombardement af indtryk. Lyde, dufte, farver. Det har været så positiv en oplevelse at have alle vores børn med. Overalt er vi blevet mødt med smil, varme, åbenhed og nysgerrighed. Det har åbnet nogle døre for os så vi er kommet tættere på de lokale. Børnene selv har i den grad også suget til sig af indtryk og oplevelser der vil følge dem år frem. For dem af jer der er betænkelige ved at rejse så langt med børn, kan jeg kun sige: GØR DET! I vil få så mange fantastiske oplevelser I kan deles om. Det jeg har nydt mest, er uden tvivl at kunne dele alle de smukke/barske/vidunderlige oplevelser med min familie. Vi har været meget tæt sammen i de 3 uger og det i sig selv har været en glæde. Ingen telefoner, ingen computere, bare os. Sammen. I morgen eftermiddag venter starten på en lang rejse hjem, så for sidste gang, i denne omgang: NAMASTÈ FRA KATHMANDU! ♥
Vi havde et lille stop ved Bhaktapur på hjemvejen, et påhit fra vores chauffør. Her var der, øhh ja, vi ved ikke helt hvad det var, men vi kunne ihvertilfælde fodre masser af store fisk :0) Tilbage i Kathmandu fik vi shoppet amok og Clara blev fotograferet i den nye kjole, som hun selv havde købt. Rygsækkene blev pakket .... øv øv øv ... jeg vil ikke hjem.
 
 

3. januar 2012

Himalaya -solopgang 20. november

04.15 sidder vi i vores lille minibus, det er helt mørkt, da bussen kører ud af Kathmandu. Vi skal hjem imorgen middag og kører nu igen mod Nargakot. Vi håber, at få lov til at opleve en smuk solopgang over Himalayabjergene i stilhed.
Lad mig blot sige, at billederne her på ingen måde kan måle sig med den oplevelse af den ypperste overvældende skønhed, der har brændt sig fast i min sjæl....

Himalaya - er sammensat af ordene hima, som betyder sne og laya der betyder bolig. Hele himalayakædens 2400 km strækker sig fra Pakistan videre langs grænsen til Tibet og Indien og slutteligt gennem Bhutan og Nepal. Hele 800 km af denne bjergkæde ligger i Nepal og kaldes det nepalesiske Himalaya.  Det er en lang række af meget meget høje bjerge - nærmere bestemt er her mere end 250 bjerge over 6000 meter. Ud af de 31 bjerge i hele kæden med en højde over 7600 m ligger de 22 af dem i Nepal. 8-10 af verdens højeste bjerge ligger her heriblandt Mount Everest - verdens højeste bjerg - 8848 meter.
Bjergkæden var ikke mindre end et fantastisk syn, sneklædte bjergtinder så langt øjet kunne række.