Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

27. september 2011

Mamma-Kreas tomatsuppe...

Jeg havde en usigelig lyst til at lave mad og nye opskrifter i den forgangne weekend. Jeg har aldrig været god til at følge opskrifter, og har faktisk aldrig tidligere skrevet eller delt mine opskrifter. Men i en bloggerverden føles det naturligt at skrive ned og ikke mindst at dele ud.


2 portioner af tomathimlen
Ca. 20 velmodne tomater
1 helt løg
1 dl vand
1 spsk balsamico
1 håndfuld frisk timian
Skær tomater i stykker, tilsæt vand, de skyllede timianstængler, balsamico og et helt pillet løg.
Lad suppen småsimre i timevis og pil derefter det hele løg og timianstilkene op.
Blend suppen og smag til med salt.
Serveres med bacontern i skoldhede skåle.

Bliver nødt til at sige, at det er den bedste tomatsuppe jeg nogensinde har smagt. Den er tyk og meget smagsfuld.

25. september 2011

Indlæg nummer 100... det skal fejres med en kage


I dag udgiver jeg mit indlæg nr. 100 - jeg har mange gange i den forgange uge tænkt, at dette indlæg skulle være noget særligt. Dette har så afstedkommet total blogblokade, så nu har jeg istedet bagt en kage for at fejre denne specielle dag.

Kagen er en af mine egne favoritter for den kan holde sig frisk længe. Trine har drømt om denne kage, siden jeg medbragte den til min efterårs sy/kreablogtræf og jeg har lovet at dele opskriften med hende - og alle andre med en sød tand. Undskyld Trine for den lange ventetid - men helt ærligt - en opskrift er ikke meget værd uden et lille billede.

Der har desværre været "mus" i kagen.... min kæreste snuppede i et øjebliks ubemærkethed et stort skævt stykke - inden jeg nåede at fotografere. "Mums" sagde han bare med et smil på læben.
Opskriften er som følger:
Chokoladekage - 2 stk. 22 cm/3 stk 20 cm/bradepande (lidt flad kage gang evt. op med 1,5 for en pæn høj kage)


1. Bland de tørre ingredienser
450 g sukker
240 g hvedemel
70 g kakao
2 tsk natron
0,5 tsk salt
1 tsk vaniljesukker (kan udelades)

2. Bland de våde dele
360 g kærnemælk
220 g olie (smagsneutralt fx. solsikke/raps)
3 store æg (180g)3. Pisk de våde og de tørre dele sammen - jeg pisker ikke kort tid, det skal bare blandes.
Hæld dejen i den valgte form og bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 30 min (mærk efter om den har nok og slipper ved kanterne)

På toppen af kagen (denne portion svarer ca. til et tykt lag på en stor rund kage)3 spsk smør
2 spsk kogende vand
1 lille tsk. frysetørret kaffe (efter smag)
150 g flormelis
Daim hakkes og drysses ovenpå - jeg bruger 1,5 daim til en rund, men man kan sagtens komme mere på :0)