14. november - 1. trekkingdag

Frokosten blev i dag indtaget med høns rendende omkring vores ben, en flad gedebæ pyntede på bordet og en liflig dunst af vandbøffelprut var svær ignorere. Med bjergtinder gemt i et tykt lag dis i horisonten var vi nu ankommet til første pausested - et lille bitte sted oppe i bjergene dannede rammerne omkring vores frokost. Noget der mest af alt lignede et faldefærdigt skur var altså en restaurant...Clara udbrød spontant: "jeg vidste slet ikke, at det her var en restaurant". Opvasken stod på jorden udenfor huset, hønsene rendte frejdigt henover den og "next door" havde to vandbøfler deres bolig. Vi fik serveret te og kiks... oveni alle kopperne lå der perler der lignede olie... hmm, vores guide opdagede det dog selv og sørgede for en ommer. Mens vi sad og ventede på at vores betænksomme guide lavede kogt pasta med lidt grøntsager istedet for Dhal Bat (linsesuppe), kunne vi betragte de mennesker (og dyr) der boede der. På bænken udenfor sad tre mere eller mindre tandløse ældre nepalesere og stirrede på os.... og ja, vi stirrede også på dem og deres genboer. Måske skal jeg lige nævne, at de to huse udgjorde "byen". En ældre mand sleb sin kniv på en sten og lavede strimler af bambus, som senere skulle flettes til en kurv. To kvinder kom forbi med meget store sække fyldt op med tomme flasker.... der bliver virkelig slæbt mange kilo på ryggen her i landet.

Pastaen var fin og det var super med frisk frugt til dessert.... så håber vi bare, at opvaskevandet ikke var fyldt med hønsemøg og dertilhørende Salmonella.

Da vi ankom til frokoststedet fandt vi huer og lidt varmere tøj frem, Dan havde flere gange fået "skæld ud" af kvinder vi mødte på vores vej, fordi Noah ikke havde hue på. Når vi gik igennem de mange terrasser med afgrøder af forskelllig art, så kom mange ud fra deres huse for at se på "de fremmede". Mange ville gerne tale og flere fulgte os på vej. En dreng kom løbende ned over risterrasserene, talte lidt dårlig engelsk og fulgte os derefter i en halv times tid. Her var utrolig smukt og det var fantastisk at trekke i de marker, som ligger som terrasser op ad bjergsiderne hvorend vi kiggede hen, men øv hvor var det diset. Det dryppede flere gange en anelse fra oven, men da vi skulle videre efter frokosten stod det ned i stænger. Vi blev derfor en halv times tid ekstra, til regnen var stilnet af. Noah hang på armen af en napalesisk kvinde, der svøbte ham i sit tørklæde.

Ungerne har klaret og ikke mindst nydt denne første trekkingdag fra N.... til Dampus. Denne trekkingtur er let pga børnene og både tempo, terræn samt gåtiden har været passende. Vi har forsøgt at undgå at træde i de mange ko/vandbøffelkasser samt vandpytter på vores vej og det lykkes næsten hver gang.... Vi startede turen fra Pokhara kl. 8.30 og ankom efter 5-6 timers vandring og en lang pause til det tehus, hvor vi skulle overnatte. Nu ligger jeg her i et hundekoldt værelse på 3x3 m med al tøjet på under en tung, tyk, mærkværdig duftende dyne og skriver dagbog. Værelset har gardiner på en bambuspind, et meget jordslået træloft, to træsenge, et badeværelse hvor bruseren ikke virker og hvor loftet er lavet af siv.... Jeg kan høre regnen siler ned i stride strømme og det varer ikke længe før jeg vil en tur i drømmeland. Far til fire på Japansk kører på vores lille tap og i nærheden kan vi høre nogle spille og synge. Dan sover på det andet værelse med Clara og Magnus og Noah sover lunt og godt her ved min side. Camilla ser træt ud, men ser filmen med mig.

Det er surt at vejret ikke er med os.... men vi har stadig en god oplevelse af vores første trekkingdag i Nepals bjerge.... Imorgen håber vi på solskin og udsigt til Annapurna.

Camilla har haft lidt bjergsplat, men shhhh det snakker vi ikke mere om. NB. hun foretrækker selv ordet bjergkasse....

 

Pokhara 12. og 13. november

Jeg skriver i dag for de seneste to dage, for vi har ikke oplevet det helt vilde. Himmalayabjergene gemmer sig stadig i dis og regn, og vi har ikke set solen endnu.... Her er lunt, men det regner - især i dag. Vi voksne er vildt skuffede... så lang en rejse uden at se bjergene. Vi har brugt dagene på at shoppe lidt, gået en lang tur i almindelige beboelsekvarterer og heldigvis er folk her meget søde og vil gerne snakke med os. Vi har besøgt en tibetansk flygtningelejr, glædede os faktisk rigtig meget - men den var ikke mere end blot nogle boder, der solgte dårlige smykker. Derefter så vi en drypstensgrotte, hvor et vandfald fossede ned forbi for enden af grotten ... og dernæst betragtede vi vandfaldet fra oven. Der var SÅ mange mennesker, for det var lørdag, og dermed nepalesernes fridag. Mange kom langvejs fra og var vist ikke vant til at se hvide mennesker.... Vi blev fotograferet i alle ender og kanter. Især alle børnene var fotomodeller for en dag... tilsidst nærmest flygtede vi væk fra stedet med papparazzier lige i hælene.

Vi har set alt i byen her og længere mod nord er der 14 grader, så vi har taget en beslutning.... VI TAGER PÅ TREKKING I 4 DAGE MED OVERNATNING I TEHUSE. Håber, at vejret er fantastisk, at vi møder en masse befolkningsgrupper, kan slentre i rismarkerne, og at vi ser himmalayabjergene....

Så i dag har vi blot nuldret rundt, købt nye hatte, rygsække og lidt lækkert til turen. Og ja, turen er børnevenlig..... :0) Vi regner ikke med at kunne skrive til jer fra bjergene... så vi ses igen om 4 dage :0)

Noah er jo den yngste på 8 måneder og vi var da rigtig spændte på, om han kunne klare denne tur til Nepal. Han har bare været fantastisk, han suger indtryk til sig og smiler dagen lang. Når han får nok, falder han blot i søvn. Alle smiler til ham og han har i de seneste uger været i mange arme, hvilket han med al tydelighed nyder. Tror også han nyder selskabet med sine forældre og ikke mindst søskende, som elsker at lege med ham.

 

 

 

 

 

Chitwan - Pokhara 11. november

Dagen i dag var en rejsedag... en af de spændende af slagsen.... Jeg sad på det forreste sæde sammen med Dan ud mod midtergangen, og efter kort tid valgte jeg at vikle et tørklæde om Noah og jeg, så han ikke kunne ryge ud af mine arme i et sving. Døren var åben næsten hele vejen og i bjergkørsel, så foretrækker jeg altså, at den er hermetisk lukket. Bussen var ikke så stor som sidst og sæderne sad denne gang fast ,og loftet var dekoreret efter alle kunstens regler ... det kan ikke beskrives, men skal bare opleves. Buschaufføren var ret høj og kunne ikke sidde helt oprejst uden at ramle ind i loftet. Hans sæde var ikke polstret, blot lavet af gamle sikkerhedsseler...  Så på mange måder sad vi jo fint. Anyway, turen på de 6 timer var smuk.... og vi glædede os i den grad til at se himmalayabjergene tårne sig op i horisonten..... Men men men.... der var kun dis.... var så skuffet! Hotellet var okay - Hotel Viewpoint - kiggede så ud fra balkonen, og øhhhh udsigt til en baggård, not nice.... Byen virker meget turistet, her er fyldt med små butikker, restauranter og hoteller, kun få hilser venligt.... hmmm. Vi glædede os bare til en god nattesøvn og solskinsvejr den efterfølgende dag.

 

 

 

Chitwan 10. november

Sidste dag her i Chitwan inden vi rejser videre. Det har været en skøn tid og vejret har været fantastisk omkring de 28 grader, blå himmel og sol. Hotellet, omgivelserne, hotellets personale har været i top og ikke mindst oplevelserne giver minder for livet, så det bliver svært at forlade dette sted.... Planen har været at tage til Bandipur for en enkelt overnatning, men vi har nu besluttet at tage direkte til Pokhara og så tage en en-dages tur dertil istedet. Så slipper vi for at pakke bagage ud og ned endnu en gang og får mulighed for en 3-timers smuk gåtur op ad bjerget.
Endnu engang badede Magnus og Camilla med elefanterne - Clara ville også rigtig gerne, men modet svigtede til sidst. Denne gang fik vi også lov til at nusse elefantens snabel... og Clara var rigtig sej.
Efter elefantbadningen gik vi en lille tur, tog en en tur rundt i området med en lille hestevogn. Ungerne sad foran sammen med kusken, mens vi bumlede afsted og kiggede på landlivet. Efter en banan lassi (bøffelyoghurt) blev vi kørt hen til en mahoud (elefantpasser) og hans babyelefant på 7 år. Den var rigtig sød og ungerne nød at give elefanten de medbragte bananer. De 3 store var alle oppe på elefantens ryg og det var med at holde godt fast.... Clara skreg for modet svigtede hende, da hun kom op på ryggen af den - men alligevel syntes hun selv at det havde været dagens bedste oplevelse at hun havde siddet på elefantens ryg :0) En mahoud ejer ikke sin elefant, da den er meget kostbar - mere end 300.000 kr. Han skal passe den hele livet og elefanter bliver ofte mere end 60 år. Da vi var på besøg kom konen og snakkede med os i et væk. Hun forstod intet engelsk og ja, vi forstod ikke nepalesisk.... men vi forstod alligevel lidt igennem tegnsprog. Hun var meget interesseret i Noah, skulle have ham op og nusse ham. Hun kom med pomelo til ham, sagde han skulle have sin trøje på, og mente også, at jeg lige skulle amme ham, inden vi gik Vi nussede deres geder og deres lille vandbøffelkalv, og blev opfordret til at komme igen den næste dag. På vejen hjem "talte" vi med mange nepalesere. De er yderst åbne og smilende, vil gerne snakke - og børnene er tydeligvis en god "icebreaker". Vi mødte bl.a. en to gamle nepalesere med deres datter og barnebarn. Den gamle kvinde var tatoveret med tharufolkets specielle tatoveringer op ad armene. Den gamle mand grinende hele tiden hjerteligt med et stort tandløst smil. Jeg tog et par skønne billeder, som minde om den hjertelige modtagelse vi får overalt... da jeg viste dem billederne grinede og smilede de endnu en gang.
Sidst på eftermiddagen gik vi langs floden for at se, om vi kunne få lov til at se næsehorn. Nogle få hundrede meter fra stedet, hvor vi badede elefanterne, lå en kæmpe krokodille.... pyhh, godt vi ikke var blevet spist.... Vi så ingen næsehorn - øv øv, og endnu mere øv over at få af vide at alle andre havde set en i flere timer og også en bjørn... Dan og Magnus så et glimt af bjørnen inden den forsvandt i horisonten.
　

Chitwan 9. november

Vi har valgt at blive her en ekstra dag, da vejret er godt og tempoet er roligt... for det trænger vi ti

Elefantastisk morgentur på ryggen af en elefant igennem junglen....... Her i Chitwan skulle der efter sigende være gode muligheder for at se hvide næsehorn, hjorte og fugle. Vi bumlede afsted i roligt tempo, mens vi spejdede efter dyr. Da vi skulle krydse en flod, lå der pludselig en stor krokodille med et meget smalt hovede inde på bredden. Både vores elefant og elefanten bag os blev meget ophidsede. De truttede og stampede og mahuoderne måtte råbe rigtig højt.Krokodillen fik hurtigt benene på nakken og det forstår jeg godt, for elefanteren var virkelig sure. Vi holdt bare rigtig godt fast i den gyngende "kurv" vi sad i, indtil faren var drevet over. Resten af turen forløb udramatisk. Vi så påfugle, hjorte, vildsvin, en stork, lidt flere hjorte og det var så det.... øv bøv ingen næsehorn, men alle havde en super oplevelse i dag. Efter turen købte børnene hver en elefantfigur som minde.

Da vi kom tilbage til hotellet ( lidt skuffede), besluttede vi os for at gå ned til floden, for at se om der igen ville være nogle badende elefanter. Vi var heldige - masser af elefanter og meget få turister. Dan og Magnus kravlede op på 1 elefant og Camilla tog en anden. De blev meget våde .... og det samme gjorde jeg, da jeg prøvede det. Bagefter vaskede børnene en elefant ved at gnubbe den med en sten i vandet. Clara har gemt sin sten :0)

Efter lidt afslapning i solen gik vi en lille tur op i den lille tharu- landsby. Vi købte nepalesiske bolscher - som smagte af chili og sukkerrør.... lad os bare sige, at så er det prøvet :0)

Sidste oplevelse i vores købte pakke, var solnedgang ved flodbredden. Vi fik besked på at være stille og alle hviskede til hinanden. Vores guider spejdede hele tiden efter næsehorn, men ak, vi kunne kun se horder af turister, deriblandt højlydte kinesere. ( De var vist på fotosafarie og gik da også helt amok, da de så ungerne.... klik, klik, klik...

Med et fik vi travlt, drønede efter vores guide (hotelets ejer).... og der stod den så.... en hvid næsehornsunge.... Sikke et syn - hvis man altså kunne abstrahere fra rigitg mange småsnakkene, højlydte turister.

l.