10. november 2011

Chitwan 9. november

Vi har valgt at blive her en ekstra dag, da vejret er godt og tempoet er roligt... for det trænger vi ti
Elefantastisk morgentur på ryggen af en elefant igennem junglen....... Her i Chitwan skulle der efter sigende være gode muligheder for at se hvide næsehorn, hjorte og fugle. Vi bumlede afsted i roligt tempo, mens vi spejdede efter dyr. Da vi skulle krydse en flod, lå der pludselig en stor krokodille med et meget smalt hovede inde på bredden. Både vores elefant og elefanten bag os blev meget ophidsede. De truttede og stampede og mahuoderne måtte råbe rigtig højt.Krokodillen fik hurtigt benene på nakken og det forstår jeg godt, for elefanteren var virkelig sure. Vi holdt bare rigtig godt fast i den gyngende "kurv" vi sad i, indtil faren var drevet over. Resten af turen forløb udramatisk. Vi så påfugle, hjorte, vildsvin, en stork, lidt flere hjorte og det var så det.... øv bøv ingen næsehorn, men alle havde en super oplevelse i dag. Efter turen købte børnene hver en elefantfigur som minde.
Da vi kom tilbage til hotellet ( lidt skuffede), besluttede vi os for at gå ned til floden, for at se om der igen ville være nogle badende elefanter. Vi var heldige - masser af elefanter og meget få turister. Dan og Magnus kravlede op på 1 elefant og Camilla tog en anden. De blev meget våde .... og det samme gjorde jeg, da jeg prøvede det. Bagefter vaskede børnene en elefant ved at gnubbe den med en sten i vandet. Clara har gemt sin sten :0)
Efter lidt afslapning i solen gik vi en lille tur op i den lille tharu- landsby. Vi købte nepalesiske bolscher - som smagte af chili og sukkerrør.... lad os bare sige, at så er det prøvet :0)
Sidste oplevelse i vores købte pakke, var solnedgang ved flodbredden. Vi fik besked på at være stille og alle hviskede til hinanden. Vores guider spejdede hele tiden efter næsehorn, men ak, vi kunne kun se horder af turister, deriblandt højlydte kinesere. ( De var vist på fotosafarie og gik da også helt amok, da de så ungerne.... klik, klik, klik...
Med et fik vi travlt, drønede efter vores guide (hotelets ejer).... og der stod den så.... en hvid næsehornsunge.... Sikke et syn - hvis man altså kunne abstrahere fra rigitg mange småsnakkene, højlydte turister.
l.
 
 
 
 
 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar