Chitwan 10. november

Sidste dag her i Chitwan inden vi rejser videre. Det har været en skøn tid og vejret har været fantastisk omkring de 28 grader, blå himmel og sol. Hotellet, omgivelserne, hotellets personale har været i top og ikke mindst oplevelserne giver minder for livet, så det bliver svært at forlade dette sted.... Planen har været at tage til Bandipur for en enkelt overnatning, men vi har nu besluttet at tage direkte til Pokhara og så tage en en-dages tur dertil istedet. Så slipper vi for at pakke bagage ud og ned endnu en gang og får mulighed for en 3-timers smuk gåtur op ad bjerget.
Endnu engang badede Magnus og Camilla med elefanterne - Clara ville også rigtig gerne, men modet svigtede til sidst. Denne gang fik vi også lov til at nusse elefantens snabel... og Clara var rigtig sej.
Efter elefantbadningen gik vi en lille tur, tog en en tur rundt i området med en lille hestevogn. Ungerne sad foran sammen med kusken, mens vi bumlede afsted og kiggede på landlivet. Efter en banan lassi (bøffelyoghurt) blev vi kørt hen til en mahoud (elefantpasser) og hans babyelefant på 7 år. Den var rigtig sød og ungerne nød at give elefanten de medbragte bananer. De 3 store var alle oppe på elefantens ryg og det var med at holde godt fast.... Clara skreg for modet svigtede hende, da hun kom op på ryggen af den - men alligevel syntes hun selv at det havde været dagens bedste oplevelse at hun havde siddet på elefantens ryg :0) En mahoud ejer ikke sin elefant, da den er meget kostbar - mere end 300.000 kr. Han skal passe den hele livet og elefanter bliver ofte mere end 60 år. Da vi var på besøg kom konen og snakkede med os i et væk. Hun forstod intet engelsk og ja, vi forstod ikke nepalesisk.... men vi forstod alligevel lidt igennem tegnsprog. Hun var meget interesseret i Noah, skulle have ham op og nusse ham. Hun kom med pomelo til ham, sagde han skulle have sin trøje på, og mente også, at jeg lige skulle amme ham, inden vi gik Vi nussede deres geder og deres lille vandbøffelkalv, og blev opfordret til at komme igen den næste dag. På vejen hjem "talte" vi med mange nepalesere. De er yderst åbne og smilende, vil gerne snakke - og børnene er tydeligvis en god "icebreaker". Vi mødte bl.a. en to gamle nepalesere med deres datter og barnebarn. Den gamle kvinde var tatoveret med tharufolkets specielle tatoveringer op ad armene. Den gamle mand grinende hele tiden hjerteligt med et stort tandløst smil. Jeg tog et par skønne billeder, som minde om den hjertelige modtagelse vi får overalt... da jeg viste dem billederne grinede og smilede de endnu en gang.
Sidst på eftermiddagen gik vi langs floden for at se, om vi kunne få lov til at se næsehorn. Nogle få hundrede meter fra stedet, hvor vi badede elefanterne, lå en kæmpe krokodille.... pyhh, godt vi ikke var blevet spist.... Vi så ingen næsehorn - øv øv, og endnu mere øv over at få af vide at alle andre havde set en i flere timer og også en bjørn... Dan og Magnus så et glimt af bjørnen inden den forsvandt i horisonten.
　

Chitwan 9. november

Vi har valgt at blive her en ekstra dag, da vejret er godt og tempoet er roligt... for det trænger vi ti

Elefantastisk morgentur på ryggen af en elefant igennem junglen....... Her i Chitwan skulle der efter sigende være gode muligheder for at se hvide næsehorn, hjorte og fugle. Vi bumlede afsted i roligt tempo, mens vi spejdede efter dyr. Da vi skulle krydse en flod, lå der pludselig en stor krokodille med et meget smalt hovede inde på bredden. Både vores elefant og elefanten bag os blev meget ophidsede. De truttede og stampede og mahuoderne måtte råbe rigtig højt.Krokodillen fik hurtigt benene på nakken og det forstår jeg godt, for elefanteren var virkelig sure. Vi holdt bare rigtig godt fast i den gyngende "kurv" vi sad i, indtil faren var drevet over. Resten af turen forløb udramatisk. Vi så påfugle, hjorte, vildsvin, en stork, lidt flere hjorte og det var så det.... øv bøv ingen næsehorn, men alle havde en super oplevelse i dag. Efter turen købte børnene hver en elefantfigur som minde.

Da vi kom tilbage til hotellet ( lidt skuffede), besluttede vi os for at gå ned til floden, for at se om der igen ville være nogle badende elefanter. Vi var heldige - masser af elefanter og meget få turister. Dan og Magnus kravlede op på 1 elefant og Camilla tog en anden. De blev meget våde .... og det samme gjorde jeg, da jeg prøvede det. Bagefter vaskede børnene en elefant ved at gnubbe den med en sten i vandet. Clara har gemt sin sten :0)

Efter lidt afslapning i solen gik vi en lille tur op i den lille tharu- landsby. Vi købte nepalesiske bolscher - som smagte af chili og sukkerrør.... lad os bare sige, at så er det prøvet :0)

Sidste oplevelse i vores købte pakke, var solnedgang ved flodbredden. Vi fik besked på at være stille og alle hviskede til hinanden. Vores guider spejdede hele tiden efter næsehorn, men ak, vi kunne kun se horder af turister, deriblandt højlydte kinesere. ( De var vist på fotosafarie og gik da også helt amok, da de så ungerne.... klik, klik, klik...

Med et fik vi travlt, drønede efter vores guide (hotelets ejer).... og der stod den så.... en hvid næsehornsunge.... Sikke et syn - hvis man altså kunne abstrahere fra rigitg mange småsnakkene, højlydte turister.

l. 

 

 

 

 

Chitwan 8. november

Mens morgendisen stadig lå som en tyk tåge, ringede vores vækkeur.... Alle var meget spændte på (læs- lidt nervøse for) dagens første oplevelse. Efter morgenmaden skulle vi nemlig ud og sejle kano og måske se krokodiller... Kanoen var lang, meget smal og der blev sat små stole ned i bunden. Da alle var ombord, var der kun 15 cm fra kanoens kant og ned til vandoverfladen. Fra en af de andre kanoer, der sejlede på floden, hørte jeg guiden sige: "at krokodillerne lå og ventede på "contineltal breakfast".....":0)

Børnene var nøje instrueret i at fingrene skulle holdes indeni båden, og at de skulle sidde stille og selvom båden gyngede lidt, var ingen på noget tidspunkt i fare. Vi nød alle stilheden og synet af regnskoven indhyllet i morgendis. Vi så en del fugle på den ca. 30 min lange tur - storke, påfugle og andre flotte farverige arter, som jeg ikke kender navnene på. Og ja, vi så krokodiller, først en i vandet, så en mere i vandet - de lå ligeså stille inde ved bredden. Lidt længere fremme lå der 2 store krokodiller og nød morgensolen.... Det var en kæmpe oplevelse for os alle. Clara har tegnet en krokodille i sin tegnedagbog for i dag.... for hun var meget duperet af kanoturen.

Da vi var kommet i land, gik vi med guiden igennem junglen. Det blev en kort tur i yderområdet pga børnene. Det var flot, vi så skoven, søer, fugle, hjorte, næsehornenes efterladenskaber, men der var ellers intet spor af hverken tigre eller næsehorn. Måske er vi heldigere senere på turen....Dan og jeg savnede lidt information om dyre- og planteliv, men ungerne syntes det var en fantastisk tur. Vi sluttede af med et besøg på et elefantcenter, hvor man opdrætter elefanter. Elefanterne stod bag hegn med lænke, og vi var vist alle lidt skuffede over, at vi ikke kunne komme tæt på og evt. fodre/ae en babyelefant eller lign.

Efter en lille pause på hotellet gik vi ned til floden. Elefanter holder nemlig meget af at bade, sådan at huden ikke tørrer ud. Her fik vi alle en ordentlig en på opleveren.... Vi fik nemlig lov til at bade med elefanterne. Elefanten sprøjtede vand på os, mens vi sad på ryggen af den og tilsidst lagde den sig ned, så vi faldt i vandet. Clara mistede desværre lidt modet, så hun stod blot og kiggede på.

På vejen tilbage blev Magnus dårlig, han havde kastet op om morgenen, men vi troede, at det nok blot var træthed/spænding. Han blev svimmel og kastede nu op igen.... Hjemme på værelset fik vi noget vand i ham og så sov han et par timer. Han følte sig frisk nok til at tage med på jeepsafari om eftermiddagen, så vi besluttede at gøre et forsøg. Bortset fra lidt rumlemave og 2 små toiletbesøg i junglen udstyret med vådservietter, ja så klarede han turen med bravour. Det var faktisk en god tur, vi så hjorte, aber, en ørn, fugle .... men ingen næsehorn eller tigre!

Trætte efter en lang dag, fik vi serveret middag på hotellet.... lige inden børnene sover kunne vi høre naboens elefanter trutte i snablerne og en masse turmult, vi fo´r ud for at se hvad der skete .... der blev affyrret ´fyrværkeri i det fjeren..... Nu sover alle undtagen jeg, som jo skal skrive nyhedsbreve her til bloggen.Imorgen skal vi ..... fortsættelse følger.

 

Kathmandu-Chitwan 7. november

Ikke én, men hele tre elefanter bor i forhaven, husene er lavet af strå og ler, børnene leger på bunker af hø, kvinder tørrer ris, mændene spiller spil, grise, vandbøfler, geder og ænder render løst rundt - vi er nu i Chitwan, 5 timers kørsel fra Kathmandu.

Hotellet har 8 værelser og ligger rigtigt hyggeligt midt i en lille landsby. Vi har denne gang et værelse, hvor vi alle kan sove og det er dejligt. Lige ved siden af bor 3 elefanter og deres ejere. Det er faktisk ret hyggeligt med bananer i baghaven og elefanter i forhaven.

Morgenen startede tidligt (5.45) og en tand for spændende.... Magnus smækkede døren til det ene værelse og dermed var Dans støvler samt en lille computer låst inde sammen med værelsesnøglen. Receptionen var lukket og vagten sov i sit lille rum. Da afrejsetiden nærmede sig måtte jeg ned og banke på ved den stakkels vagt, og han kunne heldigvis hjælpe os. Han fik så travlt, at han var ved at drøne afsted med tandbørsten i munden. Vi mødtes med hende, der havde solgt os rejsen, så hun kunne følge os ned til turistbussen. Vi gik et langt stykke med fuld oppakning og tilsidst stoppede vi ved Ali Babu .... puhh det var bestemt ikke en luksus turistbus..... På turen fandt Dan ud af af ryglænet på hans sæde hele tiden fald bagud, og senere faldt hans sædepude helt af... det grinede vi ret meget af. Turen var spændende - på flere planer..... hvis man har tendens til dårlige nerver over bjergkørsel i en gammel bus i bjerge uden autoværn, og en buschauffør der meget gerne vil overhale andre busser, mens han har hornet i bund - ja, så skal de nok ikke tage samme tur som os. Til gengæld var det en utrolig smuk køretur igennem de mange bjerge og en flod som mange steder kunne krydses over hængebroer eller en manuel tovbane. Langs vejen boede der rigtig mange mennesker, der øjensynligt ikke havde meget materielt. De små bitte huse var ofte ikke større end vores verdens børneværelser, bliktagene blev holdt på plads af store sten, bildæk og gammelt jern og overalt så vi familiernes liv foregå udenfor husene.Tøj og børn blev vasket i baljer og maden tilberedt på lerovne med bålsted indeni. Der var rigtig mange børn ved husene, og jeg er overbevist om, at kun få har råd til at sende deres børn i skole. Det er både fascinerende og dybt tragisk at være vidne til denne fattigdom, og jeg priser mig lykkelig over at være født i en anden verden.

Her i Chitwan er der meget varmere end i kathmandu (ca. 28 grader). Her bor overvejende bønder og området er fyldt med rismarker. Vi har gået en hyggetur i den lille landsby, set livet med ænder, grise, geder m.v. i baghaven. Alt imens vi stod og måbede over at se et træ fyldt med pomelo, blev vi spurgt om vi ville have nogle. Vi købte 2 til knap 4 kr. stykket .... mums de smagte godt.

Om aftenen så vi et lille Tharu ( befolkningsgruppe i Nepal) danseshow.... ungerne syntes det var rigtig godt, især Magnus var fascineret af mændenes dans med stokke.

Vi gik meget trætte i seng, og glædede os til næste dags oplevelser.

Kathmandu 6. november

Det er vores 4. og sidste dag i Kathmandu i denne omgang - det har været fantastisk og hektisk på samme tid, men nu er det tid til nye oplevelser. Vi har i dag fundet en rejse til Chitwan, som er en nationalpark ca. 5 timers kørsel herfra. Imorgen kører vi med turistbus til et hotel, hvor de næste 3 nætter/dage skal tilbringes med nye spændende oplevelser og vi glæder os alle vildt meget. Vi kører i morgen tidlig klokken 6.30, så bagagen skal pakkes allerede iaften. I dag har vi blot gået lidt omkring i gaderne - kigget på både butikker, mennesker og hverdagsliv. Vi gik en tur op til abetemplet igen, for Magnus havde fortrudt, at han ikke havde fået købt en halskæde lavet af sten, sidste gang vi var der. Undervejs gik vi ind på en af de bittesmå lokale restauranter og fik hver et tandoori-brød med kartofler... mnnnn. Der er så meget mad der ser spændende ud hos de lokale, men vi er meget forsigtige, da vi ikke lige har indlagt tid til rumlemaver i vores program.

Her i byen sker der hele tiden noget som for os er nyt eller anderledes, men som blot er ganske almindelig hverdag for nepalesere. I dag stoppede vi op for at se hvordan de laver momo´er (lokal specialitet der smager super skønt), ved et motorcykelværksted, en knivsliber, tandlægerne med udvalget af gebis og løse tænder, kiggede ind i boderne med sarier og sluttede af med at se buddistmunke der messede og spillede musik i deres tempel. Jeg tror ikke, der vil være en eneste dag, hvor jeg ikke bliver ramt af den fattigdom der findes her i Kathmandu. Børn der roder i affald, gadebørnene der ryger,sniffer og tigger penge, og gamle der sover på gaden imellem skrald, er langt fra et særsyn. Men alligevel hersker her en vis form for ro, og jeg er sikker på at de fleste familier her er lykkelige - ihvertilfælde møder vi ikke andet end smil på vores vej. Jeg/vi har taget mange billeder de sidste 4 dage og især rigtig mange af beskidte børn, fattige og smukke gamle kvinder, så håber jeg bare, at der er et par super skønne imellem.

Kathmandu 5. november



Vi er trætte i dag og har nok i virkeligheden været trætte hele dagen.... Vi har fået rigtig mange oplevelser og fremmede indtryk de seneste dage og er nærmest fyldt helt op. Derfor var planen i dag at tage til en lille smuk og meget gammel kongeby - Bhaktapur - fra 700 tallet. Byen er stort set bygget af tegl og træ og har den bedst bevarede /restaurerede kongeplads (Durba Square). Kongepladsen var imponerende og især det detaljerede træskærerarbejde var smukt, men også det gamle kongebad, der var omkranset at en stor slage,var spændende at se. Selvom vi havde besluttet, at dagen skulle foregå i langsomt tempo, fik vi alligevel lavet en dårlig aftale med vores chauffør og fik alt alt for lidt tid i byen. Rundt i gaderne vaskede kvinderne tøj i baljer, der blev lavet kunsthåndværk og mange steder blev der tørret korn og linser i gaderne. Jeg bemærkede, at det overalt var kvinderne der arbejdede, mens de fleste mænd sad stille og småsnakkede eller spillede spil.... Byen er også kendt for sine pottemagere, og vi så, hvordan nogle børn hjalp med leret og lerkrukker, som stod til tørre, men pottemagere så vi ingen af.... øv øv. Byen skulle desuden være kendt for deres bøffelyoghurt - men det nåede vi heller ikke at finde på de 90 minutter vi havde til rådighed. Byen havde rigtig meget at byde på, og jeg indrømmer gerne, at jeg nok var lidt et surt løg, for jeg ville gerne have brugt en halv dag på dette skønne sted. Hvis vi får tid, vil jeg gerne tilbage hertil igen senere på turen.

Patan er den ældste buddhistiske by i verden og har ligesom Kathmandu og Bhaktapur også en smuk kongeplads. Vi brugte lidt tid på bare at sidde og kigge - for her foregik ikke så meget. Vi fotograferede lidt på pladsen og blev også selv fotogfraferet nogle gange. De nepalesiske børn legede med eleastikker og spurgte efter chokolade og mønter, men de fik istedet et smil :0) Da vi skulle derfra havde vi rigtig svært ved at finde ud af hvilken vej vi skulle gå - der er nemlig ingen vejnavne .... Først gik vi en vej, og vendte om - så gik vi en anden vej og stødte ind i et kæmpe lokalt marked. Her så vi store saltkrystaller, gurkemajerødder, ingefær,sirupklumper, masser af frugt og grønt, krydderier i lange baner og en masse ukendte ting. Her var også mange små butikker med de lækre stoffer og ikke mindst de smukke sarier.

Vi købte en klase minibananer og en stak tandoorier (flade brød) til 5 kr, og vi var alle meget interesserede i, hvordan de blev lavet på siderne indeni i en varm tønde.... de smagte superskønt. Vi gik tilbage til udgangspunktet og tog en ny vej, og mødte nogle der dirigerede os tilbage endnu engang. Så tog vi endnu en ny vej og gik længe...... Så tog vi en taxa hjem, og det var vist godt for vi var kommet meget langt væk hjemmefra :0)

Nu er vi trætte og sulten har meldt sig...