Ikke én, men hele tre elefanter bor i forhaven, husene er lavet af strå og ler, børnene leger på bunker af hø, kvinder tørrer ris, mændene spiller spil, grise, vandbøfler, geder og ænder render løst rundt - vi er nu i Chitwan, 5 timers kørsel fra Kathmandu. 
Hotellet har 8 værelser og ligger rigtigt hyggeligt midt i en lille landsby. Vi har denne gang et værelse, hvor vi alle kan sove og det er dejligt. Lige ved siden af bor 3 elefanter og deres ejere. Det er faktisk ret hyggeligt med bananer i baghaven og elefanter i forhaven.
Morgenen startede tidligt (5.45) og en tand for spændende.... Magnus smækkede døren til det ene værelse og dermed var Dans støvler samt en lille computer låst inde sammen med værelsesnøglen. Receptionen var lukket og vagten sov i sit lille rum. Da afrejsetiden nærmede sig måtte jeg ned og banke på ved den stakkels vagt, og han kunne heldigvis hjælpe os. Han fik så travlt, at han var ved at drøne afsted med tandbørsten i munden. Vi mødtes med hende, der havde solgt os rejsen, så hun kunne følge os ned til turistbussen. Vi gik et langt stykke med fuld oppakning og tilsidst stoppede vi ved Ali Babu .... puhh det var bestemt ikke en luksus turistbus..... På turen fandt Dan ud af af ryglænet på hans sæde hele tiden fald bagud, og senere faldt hans sædepude helt af... det grinede vi ret meget af. Turen var spændende - på flere planer..... hvis man har tendens til dårlige nerver over bjergkørsel i en gammel bus i bjerge uden autoværn, og en buschauffør der meget gerne vil overhale andre busser, mens han har hornet i bund - ja, så skal de nok ikke tage samme tur som os. Til gengæld var det en utrolig smuk køretur igennem de mange bjerge og en flod som mange steder kunne krydses over hængebroer eller en manuel tovbane. Langs vejen boede der rigtig mange mennesker, der øjensynligt ikke havde meget materielt. De små bitte huse var ofte ikke større end vores verdens børneværelser, bliktagene blev holdt på plads af store sten, bildæk og gammelt jern og overalt så vi familiernes liv foregå udenfor husene.Tøj og børn blev vasket i baljer og maden tilberedt på lerovne med bålsted indeni. Der var rigtig mange børn ved husene, og jeg er overbevist om, at kun få har råd til at sende deres børn i skole. Det er både fascinerende og dybt tragisk at være vidne til denne fattigdom, og jeg priser mig lykkelig over at være født i en anden verden.
Her i Chitwan er der meget varmere end i kathmandu (ca. 28 grader). Her bor overvejende bønder og området er fyldt med rismarker. Vi har gået en hyggetur i den lille landsby, set livet med ænder, grise, geder m.v. i baghaven. Alt imens vi stod og måbede over at se et træ fyldt med pomelo, blev vi spurgt om vi ville have nogle. Vi købte 2 til knap 4 kr. stykket .... mums de smagte godt.
Om aftenen så vi et lille Tharu ( befolkningsgruppe i Nepal) danseshow.... ungerne syntes det var rigtig godt, især Magnus var fascineret af mændenes dans med stokke.
Vi gik meget trætte i seng, og glædede os til næste dags oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar