25. juli 2016

Yogyakarta - et første lille kig

Den 13. juli

Vi fløj fra Medan til Yogyakarta og landede på hotellet hen på eftermiddagen. Vi besluttede os for en lille gåtur ind mod centrum for at få en fornemmelse af byen. Første indtryk var voldsom trafik - et stort samsurium af biler, scootere, becak (cykeltaxi), becak med scooter og hestevogne. Det var helt umuligt at gennemskue vejnavne... men vi fandt dog vej ind til den kendte Malborrostreet.


På vejen så vi flere steder boder, hvor de solgte blomster, som var beregnet til de døde.
En dreng åbner sit bur og lader sine to fugle flyve midt på gaden. Vi undrede os, men havde en fornemmelse af, at de sikkert ville vende tilbage. Senere fandt vi ud af, at der er konkurrencer i fugleflyvning på Java.

Udover turistskrammel til ingen penge er Malborrostreet også et stort madmarked...Vi endte med at spise lækre forårsruller hos en af boderne.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar