Ja, nu er vi her endelig.... Vi landede i går lige efter solnedgang. Børnene havde sovet mange timer i deres soveposer og var friske til en ny dag. Kæresten og jeg - ja vi var temmelig trætte, men stadig i godt humør. Lufthavnen i Doha var kedelig forstået på den måde, at det der var at se, let kunne overståes på 7 minutter. Tiden blev derfor brugt på nettet i nattetimerne, og da det igen blev morgen, kunne vi sidde og følge med i livet i en lufthavn. Mennesker interesserer mig og selv børnene bemærkede mangfoldigheden. Klæder skaber folk - eller måske klæder mennesker sig for at udtrykke, hvem de er??? I denne her lufthavn var det nok især kvinderne i burka - hvor flere også havde øjnene dækket, der fangede vores opmærksomhed, men også deres mænd i hvide lange skjorter med et tørklæde og en ring på hovedet, blev kommenteret af ungerne - ja, undskyld - jeg ved ikke lige hvad det hedder, men I ved - den klassiske hovedbeklædning vi forbinder med en oliesheik :0) Men ellers var her jo alle nationaliteter og typer... meget spændende at kigge på. Yngstepigen så en mand med langt skæg og spurgte undrende " Gitte, hvordan har manden fået sådan et langt skæg".... Ellers var her intet andet at fordrive de 10 timer med, end at kigge ud på de fly, der lettede og landede med skyskraberne ude i horisonten. Jeg vil lige indskyde, at INGEN af vores børn på noget tidspunkt brokkede sig eller klynkede .... de var så seje og positive.
Omkring klokken 10 (lokal tid - 2 timer foran DK) lettede vi og fløj mod Kathmandu. Ungerne elskede det... især den ældste dreng syntes, at maden var luksus. Han brugte al flyvetiden på at spise mad snacks og drikke cola, alt imens han så film og spillede spil på det lille tv. Lilleprinsen var lidt urolig på turen, for han blev vækket 3 gange, fordi selen skulle på... øv øv.... men han klarede det nu ellers meget flot.
Da vi nærmede os Kathmandu kiggede vi ud af vinduerne og blev meget overraskede.... de store sneklædte bjerge i Himmalayakæden var så høje, at deres toppe kunne ses oppe over skyerne - det var SÅ smukt....
Puh nu beder computeren om strøm, smutter lige før den mister det sidste. Familien sover nemlig stadig og stikket er på det andet værelse... vender tilbage
Ingen kommentarer:
Send en kommentar