4. november 2011

Kathmandu 3. november

Namaste, Namaste, Namaste.... overalt har vi dagen igennem mødt af smil og et "namaste", som betyder hej. Mine kæber er helt ødelagte her til aften af at smile dagen igennem. Her er mange mennesker - rigtig mange... og rigtig rigtig mange, der kigger efter vores "lille" familie på 6 personer. Indimellem har vi næsten følt, at de kiggede mere på os, end vi kiggede på dem. Det har bare været en hel igennem fantastisk dag....
Jeg er helt fyldt op, ja nærmest rundtosset af alle dagens indtryk. Alle mine sanser er blevet bombarderet fra det øjeblik, vi i formiddag trådte ud i det område, hvori vi bor.
Thamel er larmende, fyldt op med mennesker, små motorcykler, biler, løse hunde, små butikker og boder, cykel richshaws, og vi har navigeret i ét stort vidunderligt kaos. Et øje på hver finger samt et par stykker i nakken har været nødvendig for at sikre, at ingen blev kørt ned. Clara blev i starten vældig forskrækket over at biler og motorcykler konstant dyttede af alt og alle, men som dagen skred frem, tog hun det langt mere afslappet. Hele vejen ned gennem Thamel og til Durba Sqare (kongepladsen) lå de små butikker tæt side om side. Der er glimmer, stof, garn, trekkinggear, filtede ting, strik, religiøse ting, tøj, papir, mad, tæppe, huer i alverdens farver - smukke og grimme ting i et skønt samsurium. Mange nepalesiske kvinder går i de smukke sarier og vi har set en del mænd bærer den traditionelle hat. Blot at betragte mennesker i bylivet er hele den lange rejse værd. Nepal er et fattigt land og det rører ved noget i os alle, når børn og voksne er så forarmede, at de er nødt til at tigge. Clara spurgte; hvordan det kunne være at alle de voksne der tigger, kravler på jorden. Vi har heldigvis ikke mødt så mange tiggende børn, nogle få har bedt om mønter og naturligvis chokolade. I går så vi også en flok gadebørn - beskidte, fyldt med sår med cigaretter og poser de gik og inhalerede fra.... jeg fik en hel knude i maven. Her gik vi med 4 sunde, velernærede børn som har al den kærlighed og materielle goder, man kan forestille sig, mens der her er så mange, der har absolut intet. Her dufter af røgelse, der ringes med klokkerne ved de små bedesteder, og vi møder hele tiden religiøse figurer/bygninger. Det er tydeligt at religionen ( en skøn forening af buddhisme og hinduisme) fylder i nepalesernes hverdag.
Vi gik mod Durba Sqare og blev mødt af en venlig guide, der tilbød sin hjælp. Vi besluttede at takke ja til en rundvisning på en times tid. Han var virkelig god, vi fik så meget information om alle templerne på pladsen. Det første tempel vi så, siges at være bygget at et enkelt teaktræ, et imponerende at forestille sig så stort et træ. Templerne er ikke smukke - de er misvedligeholdte. Det er nok i virkeligheden kendetegnende for mange af deres ting her i Nepal, for de har ganske enkelt ikke råd til at vedligeholde deres ting. Den største oplevelse ventede til sidst.... Clara havde hjemmefra været meget optaget af Kumari - Den levende Gudinde. Vi kom ind i gården, hvor hun boede og stod og ventede for at se om hun kom frem til vinduet. Pludselig måtte vi ikke fotografere og vi blev bedt om at hilse på Gudinden.... Namaste og hænderne blev samlet til hilsen foran vores bryst, da hun stod deroppe i vinduet og kiggede udtryksløst ud på os. Clara var målløs... fuldstændig betaget.... og ja, vi andre var også en stor oplevelse rigere. Camilla bemærkede at hun jo slet ikke så glad ud.... og ja, jeg tænkte at det er hun nok heller ikke....
Efter 1,5 times rundtur begyndte skumringen og vi gik tilbage mod hotellet, købte cola og doughnuts samt en tør kage med på tilbagevejen for vi havde helt glemt at spise.
Tilbage på vores hyggelige hotel slappede vi lidt af på værelset, inden vi gik ned for at spise. God mad, dog fandt Camilla en stor fed kogt larve i hendes grøntsager ... total grineren, der blev sagt undskyld og så gik han med larven og lod tallerkenen stå....
Vi kunne ikke komme på nettet i går... øv øv , men vi prøver igen i dag.













1 kommentar:

  1. Hvor er det fantastisk!!!
    Godt I nyder det!
    Knus og kærlig hilsen
    Rikke

    SvarSlet