Kathmandu 6. november

Det er vores 4. og sidste dag i Kathmandu i denne omgang - det har været fantastisk og hektisk på samme tid, men nu er det tid til nye oplevelser. Vi har i dag fundet en rejse til Chitwan, som er en nationalpark ca. 5 timers kørsel herfra. Imorgen kører vi med turistbus til et hotel, hvor de næste 3 nætter/dage skal tilbringes med nye spændende oplevelser og vi glæder os alle vildt meget. Vi kører i morgen tidlig klokken 6.30, så bagagen skal pakkes allerede iaften. I dag har vi blot gået lidt omkring i gaderne - kigget på både butikker, mennesker og hverdagsliv. Vi gik en tur op til abetemplet igen, for Magnus havde fortrudt, at han ikke havde fået købt en halskæde lavet af sten, sidste gang vi var der. Undervejs gik vi ind på en af de bittesmå lokale restauranter og fik hver et tandoori-brød med kartofler... mnnnn. Der er så meget mad der ser spændende ud hos de lokale, men vi er meget forsigtige, da vi ikke lige har indlagt tid til rumlemaver i vores program.

Her i byen sker der hele tiden noget som for os er nyt eller anderledes, men som blot er ganske almindelig hverdag for nepalesere. I dag stoppede vi op for at se hvordan de laver momo´er (lokal specialitet der smager super skønt), ved et motorcykelværksted, en knivsliber, tandlægerne med udvalget af gebis og løse tænder, kiggede ind i boderne med sarier og sluttede af med at se buddistmunke der messede og spillede musik i deres tempel. Jeg tror ikke, der vil være en eneste dag, hvor jeg ikke bliver ramt af den fattigdom der findes her i Kathmandu. Børn der roder i affald, gadebørnene der ryger,sniffer og tigger penge, og gamle der sover på gaden imellem skrald, er langt fra et særsyn. Men alligevel hersker her en vis form for ro, og jeg er sikker på at de fleste familier her er lykkelige - ihvertilfælde møder vi ikke andet end smil på vores vej. Jeg/vi har taget mange billeder de sidste 4 dage og især rigtig mange af beskidte børn, fattige og smukke gamle kvinder, så håber jeg bare, at der er et par super skønne imellem.